Nye “Fora”

Vi åbner gerne flere fora. Hvis du har lyst at være inspirator for et tema i forbindelse med tango og tilknyttede aktiviteter, eller du ønsker at debattere et emne så skriv her eller til formand(at)tangoforeningen.dk  Klik på Nye “Fora”

 


Kommentarer

Nye “Fora” — 6 kommentarer

  1. Hej.

    Her er et par forslag til nye fora:

    – “Hjemmesiden”
    Her skal man kunne komme med forslag og kommentarer til hjemmesiden.
    Så hjemmesiden kan komme til at afspejle medlemmernes behov for hvilke
    oplysninger der skal være på siden.

    – “Takt og tone på dansegulvet”
    Efter tangoens dag var der en del diskussion på facebookgruppen “tango”.
    Så måske er der et generelt behov et sted, hvor man kan diskutere
    hvordan vi får det bedst mulige ud af et dansegulv til alles glæde.
    På den gamle hjemmeside have Mads på et tidspunkt et indlæg som hed:
    “Tangoens trafikregler” – det kunne man jo “genoptrykke”, som et indlæg
    på hjemmesiden.
    Og på Piso ligger der nogle flyers – ligeledes med nogle trafikregler.
    Flyeren er udarbejdet af Dirk Apitz.
    Den kunne f.eks. indlægges som PDF fil til download.

    Det vil være oplagt at Tangoforeningen er med til at formidle info
    om hvordan vi i fællesskab opnår størst glæde på dansegulvet.

    Med venlig hilsen

    Poul Ebbe

  2. God idé med størst glæde på dansegulvet. Forudsætningen er bare at komme ud på dansegulvet.
    Det er forrygende herligt at sidde på en milonga, hvor den respektfulde måde med øjenkontakt og nikken som inclination bliver brugt. Ingen mister selvrespekt.Jeg vil gerne holde et lille oplæg i kunsten som kvinde at ankomme til en milonga incl opbydning – nu også med øjne.Set fra en skæv kvindevinkel. “westernhelten udmærker sig ved at klare livet på den barske prærie. Tangokvinden udmærker sig ved at klare livet på de barske milongaer.

  3. Til ‘Nye Fora’

    Jeg ville meget gerne have et forum for at diskutere Tangofestivalen. Da det er et foreningsarrangement af ret omfattende dimensioner og muligheder og der ligger mange valg og prioriteringer bag, ville det være dejligt at vide hvad værdigrundlaget for det er?
    Jeg er ikke ude på at alle detaljer skal lægges ud til afstemning, men en diskussion af hvad vi som forening vil med arrangementet og hvad det skal gøre for byen som tango-metropol generelt. Endelig en diskussion af hvilke kvalitetskriterier der må være for som international lærer, bosat i Kbh, man skal møde for at komme i betragtning til at undervise på festivalen.

    Jeg ved ikke om I helst vil have diskussionen her eller på facebook hvor der nok er flere læsere men også med risiko for at det drukner i opslag og andre tråde..?

    • Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Mettes ønske om en bred diskussion om festivalen.

      PÅ hjemmesiden kan det gøres enten som en selvstændig kategori/indlæg,
      eller blot ved at åbne for kommentarer til den overordnede side om festivalen:
      http://tangoforeningen.dk/?page_id=940
      På siden kunne bestyrelsen beskrive tankerne bag festivalen – og så ville kommentarer og diskussioner naturligt kunne føjes til.

      Hilsen Poul Ebbe

  4. Kære Mette

    Tak for dit input, det er altid nyttigt at få vendt synspunkter og holdninger. Du har ret i, at festivalen er en vigtig foreningsaktivitet, og udviklingen af den er noget, bestyrelsen bruger en del tid på at overveje – på alle planer, faktisk! Alt sammen med det formål at gøre den bedre.

    Vi har lagt en linje for programmet, som bygger på følgende to overvejelser:

    • festivalen er en international begivenhed i København, derfor vil vi gerne ved denne lejlighed have en mulighed for at præsentere det overvejende danske publikum for udenlandske undervisere;

    • det er vores indtryk, at kun en mindre del af de danske dansere tager til udlandet for at opsøge festivaler og workshops, så for at give dem en mulighed for – både rejse- og prismæssigt – at få undervisning af udenlandske aktører, har vi valgt at besætte programmet med undervisere fra udlandet.

    Vi er fuldt ud klar over, at der også er danske undervisere af høj, international kvalitet og erfaring, men I er allerede veletablerede med egne festivaler, kurser og andre arrangementer. Det er jo godt for os alle. Men af ovennævnte to grund har vi valgt for festivalens vedkommende at programlægge som beskrevet.

    De bedste hilsner

    Michael og Mads

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>