Er tango som et sprog?


At kunne lære et sprog, så man faktisk kan tale det, kræver kendskab til grammatik og ord. Kender man dem, er grundlaget for en samtale lagt, også selv om man har forskellige accenter. Det filosoferes der over i denne artikel, som trækker sammenligningen mellem indlæring af sprog og tangotrin op.

Tango – nej tak!


Hvad? Og så i TangoTidende! Det er forkert, det her. Det er helt ved siden af. Noget er fuldstændige kikset, når et blad, hvis eneste formål er at skrive om at danse tango, slår en artikel op med den overskrift. Og dog − for som en lang snak i nogle sene nattetimer skulle vise, så er et nej tak til tango slet ikke så lige til, og måske betyder det kun nej nogle gange og under bestemte forhold.

Hvad vil vi med vores dansemiljø?

Hvad vil vi med vores dansemiljø? Efter at have betragtet miljøet i nogen tid har jeg bemærket en stigende tendens til at man danser med samme partner i meget lang tid d.v.s. mange flere danse end de 3-4 danse som nok er mest hensigtsmæssigt. Dette er selvfølgelig ikke forbudt men hvis vores miljø ikke helt skal gå i stå er vi alle sammen nødt til at tænke os om. Jeg må selv gribe i egen barm og erkende at jeg også har været med på den (hvis de andre gør det kan jeg vel også?). Efter min mening er det en uskik som vi skal prøve at ændre. Vi kvinder må være solidariske med vores medsøstre (som der er mange af) og takke af efter max. 3-4 danse så andre kan komme på dansegulvet - herrerne ligeledes. Hvis I gerne vil have at der bliver ved med at være dejlige damer at danse med så skal de jo også "luftes" en gang i mellem. Kvinderne bliver ikke ved med at dukke op på milongaerne hvis I ikke har tid til at byde dem op.

Dette indlæg er ikke et surt opstød men en opfordring til alle som gerne vil have et dansemiljø som er hyggeligt og frem for alt socialt. Vi har alle den samme passion - TANGO - og netop derfor burde det være let at møde hinanden med et åbent sind (læs: at turde byde alle op til trods for en naturlig usikkerhed). Vi skaber ubevidst et lukket miljø når vi ikke åbner os mod hinanden. Det er også en stor fordel at danse med mange frem for få - man bliver udfordret og udfordring udvikler!

Hit med dine idéer......til at få flere nybegyndere ud på milongaerne

          
Med det formål at få endnu flere ud på milongaerne inviteres du hermed til at komme med dine idéer (skøre indfald er også velkomne) til hvordan får vi afmystificeret det at gå på milonga og hjulpet især nybegyndere ud af deres ’milonga-angst’.

Jeg har allerede nogle idéer, men du har sikkert også nogen – send dem til mig, også selvom de ikke er helt finpudsede. Så laver vi en lille taskforce til udvikling af idéer med det simple mål at skabe initiativer til at få flere begyndere ud på milongaerne.

Kontakt Kolja på email; rieffestahl@gmail.com

At gå - eller ikke gå - på milonga

Mange nye tangodansere lider af "milonga-angst". Men det behøver ikke at være så svært at komme ud og danse: Vi har lavet vores egen gå-ud-gruppe på nettet 

Et opråb til tangoforeningens medlemmer!

Et opråb til tangoforeningens medlemmer og for den sags skyld tangodansere i almindelighed!
 
 
 
Vi er knap 400 medlemmer der har valgt at betale kontingent til tangoforeningen. Jeg har valgt at være medlem dels fordi det kan betale sig rent økonomisk, dels fordi jeg vil støtte en god ”sag” og dels fordi jeg føler et vist ansvar for hvordan miljøet udvikler sig – derfor dette opråb.
 
Hvad er der sket/er ved at ske med vores dejlige fredagstangomiljø? De sidste par måneder har det været muligt at danse 2 steder om fredagen - på Tingluti og på Kapelvej. WOW! GODT! vil de fleste mene (normalt også jeg), men hvad kan man konstatere efter 2 måneder – 2 gode initiativer som begge ser ud til at være i fare for at kuldsejle (eller tager jeg fejl?)! Jeg har hørt flere bemærkninger om at det er blevet for kedeligt at danse fredag aften og fremmødet begge steder vidner herom. Hvad gør vi nu? Skal begge steder lukke? Hvordan undgår vi en lignende situation en anden gang? Der er åbenbart et ønske hos nogle at der skal ske noget andet i miljøet fredag aften – kunne et samarbejde aftales eller er det et ”kroner og øre” spørgsmål? Er det københavnske tangomiljø i det hele taget stort nok til at klare 2 større milongaer på en aften hver uge? Efter min mening – nej.
 
Rent personligt foretrækker jeg Tingluti som dansested af flere grunde – gulvet er større og normalt ganske godt, der er plads til flere dansere og dermed bedre synergi, overblikket over hele lokalet er ganske godt (læs: det er lettere at blive budt op). De af jer der har holdt af at danse i Tingluti skal ikke bare blive væk, tværtimod - TROP OP OG STØT STEDET! Situationen bliver ikke bedre ved at vælge den lette løsning, lige meget hvilket dansested man foretrækker.
 
Men min mening er ikke ligefrem det vigtigste i denne sag – hvad siger resten af medlemmerne?  Lad os få gang i denne debatside til gavn for alle.
 
Hilsen
Suzanne Svømmekjær
 
PS Dette indlæg skal IKKE opfattes som et udfald mod Kapelvej initiativtagerne.
 
 

Tip til kvinder

Der er flere og flere kvinder som begynder at byde op. Og det er en ide som jeg kun kan billige. På lige fod med at mændene byder op. Men man må huske på at det netop er på lige fod. Og det betyder at når kvinden byder op, så har manden mulighed for at takke ja, lige såvel som at takke nej.