Nyt fra Tangoforeningen - juni 2010

Dette nyhedsbrev er udsendt den 16. juni. Hvis du ikke har modtaget det i din private indbakke, kan det skyldes, at vi ikke har din mailadresse. Du har mulighed for at indtaste din mailadresse under punktet : 'min side' i menubjælken, hvis du logger dig på.
Kære venner

Tango never sleeps!
Tro det eller lad være - men sommeren står for døren. Det gælder også tangosommeren. Og i år er der et danseudbud hen over sommeren, som siger Spar To til verden og byder på både en række gratis intro-arrangementer og milongaer (indendørs såvel som udendørs - så lad os sætte alle pengene på sol og varme!). Så stil ikke danseskoene i skyggen.



Tango på Ofelia Beach
M2Tango og en række af Københavns undervisere er gået sammen med Det Kongelige Teater og byder op til tango, grill (sammen med Ofelia Restaurant) og cocktails på fredage fra den 18. juni til den 20. august.



Fra 18.30 - 19.30 vil der hver gang være gratis intro-undervisning og derefter Open Air Tangocafe på træpromenaden ved indgangen til Det Kongelige Skuespilhus på Skt. Annæ Plads 36.


Se: Tango & Grill på Ofelia Beach på www.facebook.com

Sommerdans i Fælledparken
Fire onsdag i juni/juli vil gang i tangoen på dansescenen i Fælledparken. Det sker på hjørnet af Øster Alle og Edel Sauntes Alle (bemærk, at på nogle kort hedder Edel Sauntes Alle stadig Borgmester Jensens Alle!). 



Her vil der den 23. juni være undervisning af Bärbel Rücker&Sabine Rohde, den 30. juni af Gunner Svendsen&Lene Stengaard samt den 14. juli af Bjarne Hell&Therese Heltberg og den 21. juli af Kristian Andersen&Mia Jensen.



Mellem kl. 19 til 20 er der introundervisning og fra kl. 20 til 22 er der milonga.
Se: www.kk.dk/sommerdans



Fra kl. 22 til ?? spiller TABA Blue Sky danserne ind i sommernatten.

Følg vejrmeldingen for dette arrangement på: www.tabatango.dk



Tango i Sydhavnen
Hver mandag i juni, juli og august slår Tangopavillonen dørene op og byder indenfor i den gamle træbygning bag Karens Minde Kulturhus på Wagnersvej 19.

Her er der intro-undervisning kl. 18-19 ved Victor Diaz, og derefter spilles der op til milonga med diverse DJs og iblandt også livemusik. 


Se nærmere på: www.tangopavillonen.dk



Tango på Kulturhavn Islands Brygge


Fredag den 6. august bliver der også mulighed for at lede nye dansere ud på gulvet. Det sker i forbindelse med det store kulturarrangement på Islands Brygge, hvor Tangoforeningen deltager med intro-undervisning ved Navina Østergaard kl. 20-21 og derefter en times milonga frem til kl. 22.



Koncerter/milongaer i København i løbet sommeren:



Tango i Køge

Fredag den 18. juni er Alex Gorski gæste-DJ hos Tangonoche, og der er også show med Alma og Aldo.

Sted: Teaterbygningen, Bag Haverne 1, Køge (to min. fra Køge Station) (lukket i juli). (Entrerabat til TF-medlemmer)

Se: www.tangonoche.dk



Tango på Piso Nuevo
Fredag den 18. juni er der Tangolaboratorium kl. 21.30 og derefter milonga til kl. 02
Sted: Vesterbrogade 24, København V (lukket juli/august). (Entrerabat til TF-medlemmer)
Se: www.pisonuevo.dk



Tango Urquiza på Islands Brygge


Lørdag den 19. juni spiller ‘Tre til Tango+én’
Workshop: "Hommage á José el Turco" kl. 18.30 - 20.30 (150 kr.)
Koncert og milonga: kl. 21- 02 (120 kr. - 100 kr. for TF-medlemmer)

TJ: Linus

Sted: Islands Brygges Kulturhus, Islands Brygge 18, Salen

Se: www.tangourquiza.com

TABA tango på Frederiksberg

Lørdag den 26. juni optræder tango nuevo-parret Christian Duarte og Lilach Moor på TABA i et samarbejde med Tangopavillonen.

Lørdag den 14. august spiller tango nuevo-orkestret ‘Otros Aires’
Koncert til milonga: kl. 21.30 - 03.00

Sted: Frøbel Seminarium, Henrik Steffensvej 8, Frederiksberg

Se: www.tabatango.dk (entrerabat til TF-medlemmer)



Tango v. Kaffesalonen
Søndag aftener, når det er godt vejr (kriteriet er ikke regn, men det skal være lunt at danse udenfor) danses der ‘på søen’.
Sted: Peblinge Dosseringen/v. Dr. Louises Bro på Nørrebro. Kl. 18 - 21

Se: www.tangofabrikken.dk om der er arrangement den pågældende søndag.



Tango på jazzfestival
Under den forestående jazzfestival er der flere arrangementer, hvor der spilles tango. For eksempel Paolo Russos Band Au Neon, som spiller forskellige steder under festivalen.

Se: www.jazz.dk og skriv ‘tango’ i søgefeltet og find tid og sted-info.



TANGO I EFTERÅRET

Allerede nu kan vi løfte sløret for en række tangoarrangementer i løbet af september, oktober og november. Det sker i samarbejde med Kulturhuset Indre By på Charlotte Ammundsens Plads (tidl. Ahlefeldtsgade):



Salon Tango Søndag
Søndag den 5. september, søndag den 3. oktober og søndag den 7. november åbnes Salon Tango Søndag. Kl. 11-12 er der intro-undervisning, og derefter er der matinée milonga frem til kl. 15.30. Det nærmere program vender vi tilbage med.



Kulturnattango
Fredag den 15. oktober befolkes byen af tusindvis af mennesker, som vil ud og opleve det natteliv, som Kulturnatten byder på. Det bliver også i år muligt ved den lejlighed at prøve tangoen af, fordi Tangoforeningen sammen med Kulturhuset Indre By står for en række intro-workshops for kulturnattens nysgerrige nattevandrere. Også her vender vi tilbage med nærmere oplysninger.
Se: www.tangoforeningen.dk



Guerillatango

Fra sædvanligvis pålidelig kilde forlyder det, at den undergrundsbevægelse til befrielse af fastlåste fodstillinger, som sidste år gjorde en beundringsværdig indsats for i bogstavelig forstand at stampe tangoen op gennem stenbroen og ind i kulturnattens fristende mørke, har været i træningslejr, og den vil fredag den 15. oktober slå til ligeså uventet og overraskende som sidste år.



Bevægelsen søger rekrutter, som vil på ‘lidt sjov i gaden’ for at gøre opmærksom på kulturnattangoen i Indre By kulturhus. 



Skriv til info@tangoforeningen.dk, hvis du vil slutte dig til bevægelsen!



Tango i Ørestaden i september

Kom og få en gratis intro-time og deltag i gratis milonga.
Sted: Fields
Fredag den 3., kl. 17-20
Lørdag den 4., kl. 15-18

Søndag den 5., kl. 14-17

Se: www.tangoamor.dk



ENTRERABATTER

Husk, at på en række milongaer/practicaer i København kan du som medlem af Tangoforeningen opnå rabat på entreen. Det drejer sig om: 

TABA Practica (holder sommerferie, men ellers er det om mandagen i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, se: www.tabatango.dk), TangoUrquizas practica (om onsdagen i Kulturhuset, Islands Brygge 18, se: www.tangourquiza.com), La Milonga (sidste gang inden sommer fredag den 25. juni, Skt. Johannesgården, Blegdamsvej 1B, Nørrebro, se: www.lamilonga.dk), Piso Nuevo (hver anden fredag, Vesterbrogade 24, 1. sal. (lukket juli/august). Se: www.pisonuevo.dk), og på TABA (This Ain't Buenos Aires) (om lørdagen, Frøbel Seminarium, Henrik Steffensvej, se sommerprogram: www.tabatango.dk

God tangosommer!



Mads Bruun Pedersen
www.tangoforeningen.dk

Kommentarer

Der er ikke indrykket nogen kommentarer til dette indlægdette indlæg. Hvorfor ikke blive den første til at indrykke en kommentar, ved at benytte formularen nedenfor.

Indryk en kommentar

Kommentering er kun mulig for tilmeldte medlemmer. Tilmeld dig eller log på nu for at sende en kommentar.