Tips & tricks til hjemmesiden
Tangoforeningens nye hjemmeside er i princippet en blog. Det vil sige at alle foreningens medlemmer har hver deres andel af hjemmesiden, hvor de kan ytre sig om tangoens væsen, ved at indrykke artikler og ved at kommentere andres indlæg. Det vil også være muligt at få adgang til en digital version af Tangotidende, samt at finde kontaktoplysninger på andre af foreningens medlemmer.
Login:
Hjemmesiden består af en afdeling for alle og en afdeling for medlemmer. Der er informationer på siden som kun er tilgængelige for medlemmer og for at få adgang til denne del skal du logge dig på.
Dette gøres ved at klikke på login i navigationsbaren.
(I adgangskoden skelnes der mellem store og små bogstaver).
Efter at være logget på har du nu adgang til din administrationsside. Hvis ikke den hopper til denne side umiddelbart kan du klikke på linket 'Min side' øverst i højre side.
Konto:
Ved at klikke på 'konto' får du adgang til de oplysninger som foreningen har på dig. Her kan du checke om oplysningerne er korrekte og opdaterede. Dette er vigtigt, da det er disse oplysninger som bruges til forsendelser og hvenvendelser.
Her er det også muligt at ændre brugernavn og adgangskode, oploade et billede, samt en tangoprofil.
dine ændringer gemmes ved at klikke på 'send' nederst på siden.
Søg medlemmer:
Ved at klikke her får du adgang til en søgeside hvor du kan indtaste kriterier for din søgning. Feltet yderst til venstre er obligatorisk. Du skal altså vælge eksempelvis 'fornavn'. Her kan du så finde medlemmer ud fra deres fornavn, eller hvormeget af deres navn du måtte kunne huske.
Tip: Skulle du have lyst til at se samtlige af forningens medlemmer, kan du efter at have valgt 'fornavn' helt undlade yderligere kriterier. Søgningen vil så inkludere samtlige medlemmer...som alle har et fornavn :-)
Indlæg:
Du kan tilføje og redigere dine egne indlæg. Det er kun dig (samt hjemmesidens administrator), der har adgang til de indlæg du har tilføjet.
Her kan du også vælge om indlægget skal kunne læses af alle, eller udelukkende er for medlemmer. Indlægget sendes online ved at klikke på 'send'.
Skulle du senere få lyst til at ændre et af dine tidligere indlæg, kan dette gøres ved at klikke 'Rediger indlæg.
Skulle der være nogle spørgsmål om sidens anvendelse, eller måske nogle gode idéer til nye, så send mig en kommentar til denne artikel. God fornøjelse
De bedste hilsener
Henrik Gødsbøll
Webdesigner









