Reflektioner om tangoens fremtid i anledning af tangoens 100 år i Danmark

Practicing-in-heels_008Om 100 år er alting glemt

-  nej, i alt fald ikke den argentiske tango – der er ganske vidst i den forløbne tid sket store ændringer både med dansen og med tangokulturen og der har været næsten døde perioder, hvor andre danseformer med fri rytmisk udfoldelse har været næsten ene om at appellere til danseudfoldelse.

I Argentina har jeg hørt unge mennesker i 1980’erne sige med en vis afstandtagen, at tangoen var en dans som deres bedsteforældre dyrkede. Selvom både Tyskland og Frankrig var de første i Europa til at genopdage den argentinske tango i 80’erne, så havde den ”tangodøde” periode i Europa varet noget længere end i Argentina og Uruguay – vel fra slutningen af 30’erne.

En latent hunger var dog hele tiden til stede efter en dans med mere nærhed og følsomhed mellem de to dansende og en mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk end det var tilfældet med andre pardanse – og så genopstod den argentinske tango.

Vi var 12-14 forventningsfulde tangodansere in spe, som hos Navina i København forsøgte at lære de svære trin i foråret 1992. Interessen nærmest eksploderede som en lidt eksotisk undergrundsbevægelse med flere entusiaster, der startede på at undervise og arrangere practica’er og miloga’er – og ofte i billige små rustikke lokaler.

I slutningen af 90’erne var udbuddet af tangoaktiviteter blevet så stort og broget, at nogle mente, at der var behov for en folder der kunne informere om, hvad der skete, hvor og hvornår. Dette var inspireret af et tangoblad, som nogen havde hjembragt fra Tyskland. Vi mente dog at der i folderen også skulle være artikler om tangoens historie og udvikling, og således var det ikke mere en simpel folder, men udviklede sig til et lille blad. Det rene informationsbehov havde dog i princippet været dækket siden 1995 af Hjemmesiden ”tango.dk”, som var drevet af Alex Gorski. På det tidspunkt var der dog kun ganske få tangofolk, der var aktive på Internettet.

Vi udgav det første nummer af Tangotidende for egne midler i september 1998. I dette nummer indkaldte vi til stiftende generalforsamling for Tangoforeningen, som skulle stå for bladudgivelsen.

Foreningen blev stiftet den 3. oktober 1998 i Borups Højskole med ca. 80 medlemmer ud af potentielt omkring 200 tangodansere i København. Samme aften og samme sted blev foreningens første bal afholdt med CD musik.

For en ordens skyld skal det nævnes at både Odense og Aarhus allerede et års tid før havde fået deres tangoforeninger.

I København var ideen med Tangoforeningen, udover bladudgivelsen, at vi skulle afholde nogle milonga’er og at vi skulle udbrede kendskabet til den argentinske tangokultur ved bl.a. at tilbyde medlemmerne foredrag og film. Et par ture til Berlins milonga’er og til Malmøs tangoliv er det også blevet til. Samarbejdet med de svenske tangoforeninger var de første 5-7 år meget aktivt og nyttigt for alle parter. Vi gennemførte i Dunkers Kulturhus i Helsingborg således en minifestival med deltagelse af bl.a. det yderst velspillende orkester Color Tango i samarbejde med de svenske foreninger.

Når tangoen er indtjeningsgrundlag for nogle og personlige ambitioner eller selvrealisation for andre – hvilket der jo ikke er noget galt ved – kan konflikter i miljøet ikke undgås. Tangoforeningen forsøgte – måske lidt naivt eller optimistisk – at fungere som en formidler af samarbejde mellem tangoforeninger og tangoundervisere i Danmark og i Øresundsregionen ved at afholde nogle møder hvor de forskellige synspunkter blev fremlagt og diskuteret. Helt uden positive effekter var det vist ikke.

Tangoforeningen følte en forpligtelse til hvert år at gennemføre et par milonga’er med levende tangomusik af god kvalitet fra det sydlige Europa og Argentina – og vi stræbte efter at leje festlige lokaler til milonga’erne. Nogle af de mere entusiastiske undervisere gennemførte tilsvarende arrangementer – men med underskud – ligesom Tangoforeningen også gjorde – men vi havde et bedre økonomisk fundament. Vi skulle dog også spare, så bespisning og overnatning af orkestrene skete privat hos bestyrelsen. Selv har jeg adskillige gange haft 6-8 musikere boende. Det var ganske spændende at stifte bekendtskab med musikerne og deres verden – faktisk var de første 6-8 år af foreningens liv præget af pionerånd og begejstring – og medlemsskaren voksede fra en overskuelig flok til en skare på flere hundrede.

Et af de punkter, der var på programmet hvert år i august, var opvisnings- og PR-dansen på Rådhuspladsen. Denne begivenhed har helt klart fanget en del tilskuere til at føre latente dansedrømme ud i livet.

Vi skabte også den første tangofestival i København i 2001. I modsætning til de senere festival’er foregik den første festival rundt omkring i byen – i Albertslund med det flotte tangoshow, Tango por Dos, på Rådhuspladsen, hos samtlige undervisere, i Spejlteltet, workshop i Store Kannikestræde, afslutningskoncert/-milonga med et orkester på højt kunstnerisk niveau i Johannesgården. (- men det var lidt svært for os at omsætte til dans – vi var jo ikke så rutinerede dengang.)

Vi der var i bestyrelsen dengang føler, at vi var med til at videreføre tangokulturen – ikke så meget med afsæt i begivenheden i København for 100 år siden – men meget mere i den endnu ældre argentinske tangokultur.

Med håb om, at den levende musik vil holde danserne opmærksomt lyttende og tangokulturen levende i mange år endnu, ønsker jeg os alle tillykke med de første 100 år….

Viva el Tango! 27168_385844676032_5212141_n

Tak til Henrik Andersen (ex-formand for TF)

“wayback machine.”: http://archive.org/web/web.php

- et tilbageblik   http://web.archive.org/web/20051201025457*/http://www.tangoforeningen.dk/