100 års tango

 

Tango i 1913  1463685_10152041376062071_384270517_nbsGeorge Grossmith ~ Tommy, Won’t You Teach Me How to Tango? (1913)

Lysår: kunstens kulturhistorie i Danmark i det 20. århundrede – Side 86

Ved årsskiftet 1910/11 møtte Krohg i kretsen på Café du Dôme den unge motesyersken Lucy Vidil, som snart ble hans samboer og viktigste modell. Krohg var allerede kjent som en av Montparnasses beste dansere, og sammen perfeksjonerte det elegante paret sine ferdigheter i de siste motedanser så vidt at de i de følgende årene skaffet seg gode inntekter ved opptredener i de skandinaviske hovedstedene. Med stor suksess introduserte de 1913 “den ekte argentinske tango” for publikum på Chat Noir i Kristiania og deretter i København. På Chat Noir, som var etablert av hans tante Bokken Lasson, dekorerte Per Krohg for øvrig lokalene og laget ved flere anledninger oppfinnsomt sceneutstyr.

Per Krogh - Grand Hotel Oslo mural - 1928

Om aftenen den 27. okt. 1913 i København var der i Palads Hotellets, Marmorhave en præsentation af ” Gamle og moderne Danse”, hvor den Norske maler Per Krohg og Frk. Lucy Vidil fra Paris i følge Dagbladet Politikens referat demonstrerede en Tango.. og derpå annonceredes Tangoen.”  p. 251 Henning Uhlrup, Dans i Danmark

“Et Gys af Forventning gik igennem salen , de unge Piger rettede sig og Mødrene satte Stanglorgnetterne fast ind mod Øjet. Var det Tango ? Man var lidt forbavset, og en og anden maaske lidt skuffet. Denne dans var jo saa pæn og net, at den kunne danses af Kammerjunkere på Hofbal. Notabene, hvis de Herre da blot kunne. Men forlang ikke af os at vi skal forklare disse Trin frem og tilbage, alle disse Snoninger og forskellige bevægelser, der synes indbyrdes modstridende men som tilsammen alligevel giver et Indtryk af en Enhed og Helhed. Tangoen vakte Bifald og maatte delvis danses da capo.”/nbs  Politiken. København. Tirsdagen den 28. oktober, 1913.

“Nogle udtalelser af kendte Personligheder, der dyrker den omstridte Dans, tør paaregne vore Læseres interesse. Således skriver Billedhugger, Prof. Wilhelm Kreis ” Tango er det eleganteste spil mellem to figurer, der i bestandig nye, fint gennemtænkte Variationer forener sig til plastiske grupper – tilsyneladende uden mindste Lov og Foreskrift og dog indbyrdes overenstemmende indtil de mindste Enkeltheder.”

” En Tangodanser elsker at danse Tango – .. og hvor giver den ikke Damen Lejlighed til at udfolde Gratie, Charme og Elegance i hvert et Trin og hver Bevægelse ! Jeg er lige saa begejstret for Tango som Pariserinden. Alene den maade, Damens højre Haand lægges over i Herrens venstre, er yndefuld. Og saa trættes man ikke. Den kan danses i det uendelige. …. Men det kan ikke nok indprentes alle Tangodansere, at der skal være “Luft” mellem Parrene.”p.48-52  Henning Uhlrup, Dans i Danmark

Uddrag af et kort fra danselærerinde, Augusta Zangenberg, til en bekendt i Nørresundby, den 23. december 1913:

“La Belle Creole”: Farben Argentine Tango played by the Mayfair Orchestra c 1918 

”….Af Aviserne har De vel set, at alle Mennesker vil danse ”Tango”. Den blev jo først forbudt af Kejser Wilhelm, Paven og af mange Politimestre her i landet, men da saa den norske kunstmaler ”Per Krog” og en fransk balletdanserinde ved en fremvisning i Hotel Bristol havde vist, at den kan danses smuk og yndefuld saa vilde alle både ældre og yngre lære den.

Nogle Dage efter Opvisningen rejste jeg derfor til København for at lære den rigtige Argentinske Tango (Labelle Creole), der er oversat til dansk af Kgl. Kapelmester ”R. Farban” Dansen er meget smuk, men vanskelig at lære; jeg lærte den paa Balletskolen og i Hr. ….dorffs Hjem, og har nu 100 voksne Elever i tre Byer som alle, selv enkelte, der er over 60 Aar, der danser Tango og andre Danse. Når jeg bliver færdig med de vokne, og mine Børn, kommer jeg til Thisted for at danse med Børn og lære de Voksne at danse Tango….”/

Tak til Ilf Kari for kort fra danselærerinde, Augusta Zangenberg.